Dias 1 overskrift
Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor
Klik her

Kompetencer

Vi er en tværfaglig medarbejdergruppe med en bred vifte af personlige og faglige kompetencer, der sikrer den bedst mulige støtte og pleje til beboerne. Vi har specialiseret os i at arbejde helhedsorienteret med mennesker med psykiske og sociale udfordringer og anvender en bred vifte af faglige kompetencer for at skabe et trygt og udviklende miljø. 

Medarbejdernes specialkompetencer omfatter bl.a. fysiurgisk massage, autismepilot, neuropsykologi og neuropædagogik og meget mere.  

Alle individuelle specialkompetencer er uddybet under ’Medarbejdergruppen på Tolstruphus’ 

Faglige kompetencer

Vores medarbejdere har stor erfaring med målgruppen og besidder en række specialiserede kompetencer, der gør det muligt at tilpasse indsatsen til den enkeltes behov:

Stemmehører-facilitering

Vi støtter beboere, der oplever stemmehøring ud fra den holdning, at stemmer ofte er et resultat af traumatiske oplevelser i ens liv. Her tages stemmer alvorligt og tilegnes ofte at have vigtige budskaber, der bør lyttes til. Via Maastricht-interviewet hjælpes beboerne med at forstå baggrunden for stemmerne og håndtere sine stemmer på en konstruktiv måde.

KRAP

En central del af vores faglige tilgang er KRAP-metoden (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik), der hjælper med at identificere og udvikle beboernes ressourcer. Gennem en systematisk og anerkendende tilgang arbejder vi med at styrke beboernes positive selvbillede og livsmestring.

Angstvejledning

Vores medarbejdere har gennemgået angstvejlederkursus og er uddannede i at arbejde med borgere, der oplever angst, herunder generaliseret angst, social angst og PTSD. Vi anvender tryghedsskabende metoder, samtaleteknikker og strategier, der hjælper beboerne med at håndtere og reducere angstsymptomer.

NADA

NADA er øreakupunktur og kan hjælpe med at stabilisere såvel fysisk som psykisk. NADA kan bl.a. lindre angst, stressreaktioner, vrede, søvnproblemer og abstinenser. Det kan bidrage til bedre håndtering af følelser og kognitive funktioner. NADA kan stå alene og kan bruges som supplement til en eventuel behandling.

Fostrets og fødslens psykologi

Ny viden tyder på, at meget af det, der karakteriserer os som menneske – vores helbred, intelligens og temperament – har sine rødder i de påvirkninger, vi har været udsat for i fostertilværelsen og under fødslen. Vores viden herom bruger vi i vores helhedsorienterede  

Vi er undervist i Fostrets og fødslens psykologi af Henrik Dybdahl Larsen, Psykolog med speciale i
prænatal og perinatal psykologi

Personlige kompetencer

Hos Tolstruphus mener vi, at faglighed ikke kan stå alene i samarbejdet med beboerne. Vi er bevidste om vigtigheden af vores evne til at vække tillid og tryghed og at være nærværende, autentiske og ægte engagerede. Vi er ansvarsbevidste, ordentlige, pålidelige og frem for alt, har vi en høj grad af medmenneskelighed.  

Tværfaglig og løbende udvikling

Vores medarbejdergruppe er tværfagligt sammensat, hvilket gør det muligt at tilrettelægge en differentieret indsats, der dækker alle aspekter af beboernes trivsel. Vi har pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, psykoterapeuter, misbrugskonsulenter og andre specialister, der arbejder sammen for at sikre en helhedsorienteret tilgang.

For at sikre høj faglig kvalitet deltager vores medarbejdere løbende i efteruddannelse og kurser. Vi prioriterer faglig udvikling og kompetenceudvikling, så vi altid er opdaterede på den nyeste viden og de mest effektive metoder.

Individuel og tilpasset støtte

Hos Tolstruphus ved vi, at ingen mennesker er ens. Derfor tilpasser vi altid vores indsats til den enkelte beboers ressourcer, behov og udviklingspotentiale. Vores kompetencer giver os mulighed for at arbejde fleksibelt og målrettet, så vi kan understøtte beboernes trivsel og mestring i dagligdagen.

Vores kompetencefelt udvikles løbende i takt med nye behov og faglige landvindinger, så vi altid kan tilbyde den bedst mulige støtte til vores beboere.

Vil du vide mere?

"Hos Tolstruphus er vores faglige kompetencer ikke bare noget, vi besidder – det er noget, vi bruger aktivt hver dag for at skabe de bedste betingelser for beboernes udvikling. Vores tværfaglige team arbejder tæt sammen for at sikre, at alle beboere får den støtte, de har brug for."