Stemmehører-facilitering på Tolstruphus

Uddannelse i stemmehørerfacilitering efterfulgt af 2 dage med sparring og vejledning – for vi vil nemlig være rigtig dygtige til at omsætte vores vigtige viden til praksis, så vores beboere får det størst mulige udbytte.

Uddannelsen til stemmehørerfacilitatorere

I 2024 og frem til februar 2025 var vi på en inspirerende rejse med oplæg af nuværende og tidligere stemmehørere, som har delt deres historier med os og har fortalt om deres proces i arbejdet med stemmer.

Ud over at være så privilegerede at møde disse fantastiske og dygtige mennesker, så havde vi også æren af to ekstremt dygtige ildsjæle som undervisere:

• Trevor Eyles, som er uddannet psykiatrisk sygeplejerske i UK og har været stemmehørerkonsulent i Aarhus Kommune igennem 15 år. Nu selvstændig stemmehørerkonsulent, international trainer og foredragsholder.

• Birgitte Bjerregaard, sygeplejerske og systemisk og narrativ psykoterapeut. Birgitte er siden 2005 en del af stemmehørernetværket i Odense, og arbejder desuden i egen praksis med terapi og undervisning i stemmehørerarbejde.

Uddannelsen bød på en alternativ forklaringsramme til det at forstå stemmehøring og til at samarbejde med stemmehørere og deres stemmer.

Tilgangen er dialogbaseret, traumefokuseret, normaliserende, understøttende og byder på SYSTEMISK OG NARRATIV TILGANG

Selve uddannelsen afsluttede vi i februar 2025.

I september 2025 havde vi 2 inspirerende opfølgningsdage på Tolstruphus med besøg af Trevor, hvor beboere og personale havde mulighed for at få sparring og vejledning.

Vi fortæller gerne mere!