Målgruppe
Godkendelsesgrundlag
Opholdsstedet godkendes til døgnophold for op til 12 borgere med psykiatriske sindslidelser.
Opholdsstedet kan modtage borgere med en dom til tilsyn fra Kriminalforsorgen, hvor borgeren – som et led i behandlingen – tager ophold på et socialpsykiatrisk tilbud.
Målgruppe jf. § 107
Målgruppen er borgere i alderen 18 til 80 år, psykiatriske sindslidelser, samt borgere med angst, PTSD selvskade, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelser, der i en periode har behov for behandlingsmæssig støtte og pleje, mens deres situation stabiliseres. Her tilrettelægges et forløb i forhold til handleplanen, dette kan omhandle:
- Afklaring
- ADL træning
- Beskæftigelse
- Økonomi
- Netværk
Målgruppe jf. § 108
Som i § 107 men også borgere der har brug for hjælp i almindelige daglige funktioner, eller for pleje og omsorg, eller særlig behandlingsmæssig støtte, for at vedligeholde deres funktionsniveau.
Vi vægter tryghed, forudsigelighed, omsorg og varme, rammer der danner basis for livskvalitet og et værdigt liv. Vi vil gerne skabe en hverdag der både rummer stabilitet, men også udvikling samt oplevelser der beriger tilværelsen.
Selvstændighed og sociale relationer
Beboernes sociale færdigheder er et kernepunkt i botilbuddets indsats. Beboeren støttes i at vedligeholde og udvikle deres sociale kompetencer, herunder mulighed for at leve et værdigt hverdagsliv. Indsatsen i botilbuddet skal således stræbe imod at beboeren opnår en meningsfuld helhed mellem at bo, at leve sit fritidsliv og eventuelt sit arbejdsliv. Indsatsen skal tilgodese både de fysiske, psykiske, sociale og kulturelle aspekter. Målet er at højne den enkeltes livskvalitet, ved at udvikle og tilgodese beboerens individualitet, med udgangspunkt i den enkelte beboers livssituation.
Tilbuddet støtter beboeren i at kunne færdes trygt i lokalsamfundet, dette gøres i praksis ved at vi benytter de tilbud der er lokalt.
- Det kan være:
- Bankospil i forsamling huset
- Daglige indkøb i den lokale brugs.
- Bruger den lokale bank
- At Tolstruphus signalerer åbenhed og involvering i lokalsamfundet, således at vi undgår stigmatisering af vores målgruppe. Tolstruphus afholdt åbent hus dage da vi flyttede til egnen, hvilket har gjort at vi blev rigtig godt modtaget, og i dag har en del af lokalsamfundet deres gang i huset. Beboerne kan færdes trygt i lokalområdet, ligesom de finder stor tryghed i at kende buschaufføren, posten, kassedamen i banken, brugsuddeleren og naboer.
-
Desuden benytter vores beboere de væresteder der er i kommunen. Sind Toeren Deltagelse i musik arrangementer og lign.
- Sind
- Toeren
- Deltagelse i musik arrangementer og lign.